Skoleforvaltninger spejder efter målene

Skolereformen – meget gammelt og lidt nyt

Set udefra får man oplevelsen af, at skolereformen har taget pusten fra de fleste lærerværelser. Med eller uden grund? I forhold til det, vi som lærere har været vant til, har vi de fleste af brikkerne til det nye puslespil. Det vi skal er, at vi officielt skal synliggøre vores tænkning i en anden rækkefølge – forlæns. Har vi ikke altid vidst, hvad vi ville, at børnene skulle lære, når vi har undervist? Har vi ikke altid tænkt over, hvordan vi bedst fik alle med? Har vi ikke altid tænkt i termerne: viden, færdigheder og kompetencer, når vi har tilrettelagt undervisningen? JO – så hvad det angår – intet nyt, kun et paradigmeskifte for dem, som ikke har kendt vores tænkemåder.

Hvad er så det virkelig nye? Det nye er, at børnene skal vide “hvad de er med i og hvorfor”. Altså, at vi skal synliggøre: hvad det er børnene skal lære, hvordan og hvad de kan bruge den viden og de færdigheder til, som vil tilbyder dem. Det nye er også, at børnene og vi skal vurdere deres udbytte af forløbet: hvor langt nåede barnet i forhold til de små delmål og tegn på læring, som vi stillede op? Er det svært? Har vi ikke undervejs i et forløb en fornemmelse af, hvor børnene hver især er i deres læring?

Løbende evaluering. Hvordan får børnene bedst “kredit” for udbyttet af undervisningen? Er det ved – som tidligere – en vurdering på et bestemt tidspunkt af barnet “summa summarum” eller ved små delvurderinger ved afslutningen af et forløb med nogle få læringsmål? Hvis du hælder til det sidste, så er Skolebarometeret, som du kan se mere om herunder, det redskab, som giver dig mulighed for på to-tre minutter at registrere din vurdering af børnenes udbytte af undervisningen.

Før jul skrev Momentum, at en undersøgelse blandt 96 kommuner har afdækket en række udfordringer, som skolerne “spejder” efter løsninger på.

“Det er udfordringen med at styre undervisningen efter nye mål, som fylder allermest for de kommunale skoleforvaltninger netop nu. Også arbejdet med at få skoleledelserne tættere på den faglige praksis fylder meget, og så tænker skoleforvaltningerne i, hvordan ledere og lærere skal kompetenceudvikles”.

Størstedelen af de udfordringer, skolerne oplever, er Skolebarometeret en let og ligetil løsning på.

Skolebarometeret er bl.a. svaret på:

  • Hvordan undervisningen kan gøres mere målstyret, herunder brug af den nye elevplan og de nye fælles mål
  • Hvordan ledelsen kan komme tættere på den faglige praksis
  • Hvordan indikatorer for elevernes resultater og trivsel kan indgå en i overordnet (politisk) målstyring
  • Hvordan teamsamarbejdet på skolerne kan styrkes

Skolebarometeret kan tages i brug i små “bidder” og kan fra dag ét være med til at skaber det overblik, som bl.a. efterspørges.

Skolebarometeret er logisk og let at gå til, det kræver kun en lille indsats, for at få glæde af:

  • elevens samlede elevplan ( elevplan og læreplan i ét )
  • den lette adgang til alle lærings- og kompetencemål og
  • Skolebarometerets fælles forberedelsesmodel og deling af undervisningsforløb

Se mere om Skolebarometeret under: Koncepterne

Vi er kendt på at lave lettilgængelige it-løsninger på komplicerede udfordringer – det er Skolebarometeret et eksempel på.